Scroll to top

Bimatoprost


Verdens eneste medicinske vækstbehandling.

Længere, kraftigere, mørkere og flere øjenvipper og brynhår med bimatoprost.

Hvad er bimatoprost?

Bimatoprost er en prostaglandinanalog, som i dag findes i handlen i form af øjendråber. Bimatoprost 0,3 mg/ml sælges bl.a. under salgsnavnene Lumigan og Latisse, og er et receptpligtigt lægemiddel, som anvendes i behandling mod øjensygdommen grøn stær, men er for nylig blevet godkendt i USA til øjenvippeforlængende behandling, idet midlets eneste reelle bivirkning er, at det giver længere, mørkere, tykkere og flere øjenvipper. Studier har endvidere vist, at bimatoprost tillige øger væksten og pigmenteringen af øjenbrynene.

Bimatoprost virker tilsyneladende ved at forlænge hårsækkenes vækstfase, øge antallet af hårsække i vækstfase og ved at øge hårstråenes pigmentering. Lægemidlet er godkendt til kosmetisk brug af det amerikanske lægemiddelagentur (United States Food and Drug Administration), men sælges endnu ikke i Danmark til kosmetisk brug. Bimatoprost til kosmetisk brug kan købes efter konsultation hos autoriseret læge med gyldig registrering som kosmetisk behandler.

Hvorfor er bimatoprost mere effektivt end "vippeserum"?

Der findes talrige produkter på markedet, som lover længere og kraftigere øjenvipper, typisk solgt under betegnelsen ”vippeserum”. Disse produkter indeholder varierende mængder af diverse vitaminer, mineraler og ekstrater, som hævdes at give længere og kraftigere øjenvipper. Enkelte vippeserum indeholder ligeledes en ganske lav dosis prostaglandinanalog i familie med bimatoprost.

Forskellen på bimatoprost og disse vippeserum består i, at bimatoprost indeholder en beviseligt virkningsfuld dosis af prostaglandinanalog, hvilket gør, at produktet klassificeres som lægemiddel og derfor er receptpligtigt. De frit tilgængelige vippeserum indeholder altså en for lav dosis prostaglandinanalog til at kunne forventes at have reel effekt på vippevæksten, og klassificeres derfor ikke som lægemiddel.

bimatoprost

Konsultation og behandling

For at starte behandling med bimatoprost skal du komme til opstartskonsultation hos en af vores læger. Her vil blive skrevet journal, taget kliniske fotos, og givet information om behandlingen. Vi lægger en recept på receptserveren på 3 flasker á 3ml bimatoprost 0,3 mg/ml øjendråber. Der findes apoteksforbehold på produktet, hvorfor det ikke er lovligt at sælge produktet direkte fra klinikken.

Hver flaske indeholder dråber til omtrent 8 ugers behandling. Senest efter fire måneders behandling skal du møde til kontrolkonsultation, hvor vi tager nye kliniske fotos og taler om virkning og eventuelle bivirkninger. Hvis du ønsker at fortsætte behandlingen herefter skal du møde til kontrolkonsultation mindst en gang årligt. Du kan bestille receptfornyelse over vores online bookingsystem.

Yderligere information om bimatoprost

Læs svaret på spørgsmålene ved at klikke på boksen.

Hvordan foretages behandlingen?

– Bimatoprost påføres om aftenen inden sengetid
– Fjern øjenmakeup og vask ansigt og hænder
– Hvis bimatoprost anvendes på øjenvipperne må du ikke bære kontaktlinser under påføringen og minimum 30 minutter efter påføringen
– Tag låget af flasken og sæt en enkelt dråbe på din ikke-dominante hånds håndryg
– Fugt penslen i dråben og påfør forsigtigt væsken langs overgangen mellem øjenlåget og øjenvipperne – på samme måde som når du påfører flydende eyeliner. Hvis bimatoprost anvendes på øjenbrynene, pensles produktet så tæt på hårrødderne som muligt
– Fjern eventuel overskydende væske fra omgivende hudområder med en ren serviet

Effekt og varighed

Bimatoprost virker tilsyneladende ved at stimulere hårsækkenes vækstfase. Ved øjenvippebehandling bør du se begyndende resultater efter omtrent 6-8 ugers behandling, idet de nye øjenvipper skal have tid til at gro ud. Den maksimale effekt kan ses efter 3-4 måneders behandling ved behandling. Ved behandling af øjenbrynene kan ses begyndende resultater efter 4 uger. For at holde den maksimale effekt ved lige bør du fortsætte behandlingen med 3 ugentlige behandlinger. Hvis du stopper behandlingen vil dine øjenvipper og/eller -bryn vende tilbage til deres oprindelige udseende i løbet af uger til måneder.

Bivirkninger

Store videnskabelige studier har undersøgt virkninger og bivirkninger til behandling med bimatoprost som øjenvippe- og -brynforlængende behandling. Studierne viser, at bimatoprost effektivt giver længere, mørkere og tykkere øjenvipper og -bryn, med meget lav risiko for bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger til bimatoprost anvendt som øjendråber er lokal irritation, tørhed og kløe i øjnene – der er her ikke tale om allergi, og der er ikke risiko for beskadigelse af øjnene. Disse bivirkninger er registreret hos 4% af brugerne.

I sjældnere tilfælde er registreret bivirkninger i form af mørkfarvning af øjenomgivelserne, og hævelse og ømhed af øjenlågene (ved anvendelse på øjenvipper). Ved anvendelse som øjendråber er som sjælden bivirkning rapporteret øget brun pigmentering af regnbuehinden samt leverpåvirkning; disse bivirkninger er endnu ikke rapporteret ved anvendelse lokalt på øjenlågene eller -brynene som ved kosmetisk behandling. Bimatoprost er i mange år blevet anvendt til behandling mod øjensygdommen grøn stær, og lægemidlet er derfor velkendt gennem talrige videnskabelige studier. Patienter med grøn stær, som er i behandling med bimatoprost, bemærker ofte som eneste bivirkning, at øjenvipperne vokser. Hvis du oplever bivirkninger ifm. kosmetisk anvendelse af bimatoprost skal du rette henvendelse til klinikken.

Hvornår må jeg ikke anvende bimatoprost til kosmetisk brug?

Du må ikke anvende bimatoprost, hvis du er under 18 år, er gravid eller ammende, eller har øjensygdommen grøn stær (glaukom, forhøjet tryk i øjet). Hvis du har allergi mod et af midlets indholdsstoffer (bimatoprost, benzalkoniumklorid, dinatriumfosfat eller citronsyre), tidligere har haft allergiske reaktioner mod øjendråber, eller har aktiv hudlidelse i øjenomgivelserne, må du ligeledes ikke anvende bimatoprost.